Velkommen til UngeUniversets nyhedsbrev!
 
Her deler vi nyt om tilbud, kurser og viden inden for unge og trivsel. Har du en nyhed, som kunne komme med i næste nyhedsbrev? Så send den gerne til manee@vejle.dk 
 
Hvis du har en kollega, som kunne have glæde af nyhedsbrevet, er det muligt at tilmelde sig her til Nyhedsbrev - UngeUniverset
 

UngeCaféen har åben i sommerferien!

UngeCaféen byder på flere fede aktiviteter i sommerferien. 
 
Så kender du en ung, der gerne vil være sammen med andre unge og have det sjovt?
 
Tip dem gerne om, at vi har sommeråbent i Ungecaféen. 
Følg med på UngeUniverset

Møder du unge under 18 år, som har brug for fællesskab?

Invitér dem til UngeUniversets Ungecafé. Den får en ekstra åbningsdag for 13- til 18-årige i Vejle Kommune – nemlig torsdag kl. 16-20.

UngVejle og UngeUniverset samarbejder om den ekstra café på Ungdomsskolen, som skal være et trygt fællesskab for den yngre del af vores målgruppe.

Den ekstra UngeCafé løber fra 27. april og frem til sommerferien. I den periode vil der være alt fra gåture til madlavning og fællesspisning på programmet.

Hjælp en ung ind i fællesskabet. Fortæl om UngeCaféen. 

Tilmeldningen er åben på www.ungvejle.dk. Kontakt Connie Bertelsen, som er projektleder og før har arbejdet med unge og frivillige i projekt ’Morfar’, inden på tlf. 25 12 05 80 eller conbe@vejle.dk 
 
Der er 12 pladser på holdet.
 
Læs mere om den ekstra åbningsdag på ungvejle.dk
 

Ventilen søger frivillige til mødested for ensomme unge

Ventilen vil genåbne deres tilbud for ensomme unge fra 15-25 år. Det sker i andet halvår af 2023, men inden da har de brug for frivillige, der:
  • Er mellem 17-35år
  • Vil gøre en forskel for ensomme unge
Kender du en potentiel frivillig, der vil være med til at genåbne tilbuddet? Kontakt Ventilen på vejle@ventilen.dk eller ring på tlf. 70 208 308

Ventilen hører til i Foreningernes Hus på Vissingsgade 31, Vejle.
Følg med i Ventilen i Vejle
 

UngeUniverset har fået ny, vigtig viden om ensomhed

UngeUniverset har været på en konference hos Maryfonden, som gav ny viden om, hvordan ensomhed føles hos de unge.
 
Vi blev via de unges egne stemmer og teater ført ind i deres erfaringer med ensomhed, og så blev vi klogere gennem oplæg fra førende forskere. Tre vigtige pointer fra dagen er:  
  • Ensomhed hos unge har mange ansigter. Ensomhed kan opstå når man er alene, men også når man er sammen med andre. 
  • Vi skal skabe fællesskaber, hvor der er plads til alle, og vi skal blande os i de unges fællesskaber. 
  • Mange unge er på hårdt arbejde for at finde en plads i fællesskaberne, og sociale medier kan forstærke ensomheden. 
”Mennesker har brug for mennesker” udtaler HKH Kronprinsesse Mary. 
 
I Vejle kommune samarbejder vi med Maryfonden om at opspore unge, som føler sig svært ensomme. Det gør vi i projektet LIFT, som skal hjælpe os til at tale med de unge, om hvor ensomheden bor, så vi kan tilbyde dem forskellige former for hjælp.
Læs mere om projekt LIFT