Nyt fra Vejle Kommune
Se nyhed i din browser

Nyhedsbrev om frivillighed og fællesskaber

August 2023
 
Sommeren går på hæld og vi går snart mod mørkere tidere. Det er derfor endnu vigtigere at være en del af et fællesskab og have gode aktiviteter at se frem til hen over efterår og vinter. I nyhedsbrevet 'Frivillighed og fællesskaber' kan du denne gang læse om bl.a.: 
  • Stor fortælletrang i Røde Kors Vejle
  • Tarteletfest i Vejle Kommune
  • Bevæger du dig nok?
  • Webinar - få  flere besyrelsesmedlemmer
God læselyst fra redaktionen! Du er velkommen til at sende nyhedsbrevet videre, hvis du tænker, at det er relevant for andre frivillige eller kolleger.
                                                 

Fællesskaber, steder og aktiviteter

FC Demens - Et trygt fodboldfællesskab

Bliv en del af et trygt fodboldfællesskab i FC Demens - det handler om at bevæge sig og have det sjovt

Vi byder mennesker med demenslignende symptomer, demens i tidligt stadie samt pårørende, naboer, venner eller andre interesserede velkomne. Du kan være med på fodboldholdet, uanset om du har været professionel, eller aldrig har spillet før. Der tages hensyn til hver enkelt spiller, og når bolden ruller, passer vi på hinanden. Igennem fodbolden og det sociale samvær, ønsker vi at løfte livskvaliteten og skabe glæde i trygge rammer.

Medbring drikkedunk og tøj du kan bevæge dig i. Fodboldstøvler er ikke et krav. Der er mulighed for omklædning og bad efter træning.

Hvornår foregår aktiviteten?
Opstart af holdet 21. august 2023. Der trænes mandage kl. 10- 11.30 (altid med efterfølgende kaffehygge)
Sæson: maj - oktober

Hvor foregår aktiviteten?
Vestre Stadion, Vestbanevej 1A, 7100 Vejle

Hvem er arrangør?
Idræt i dagtimerne, Vejle Kommune, Vejle FC og DBU

Kontakt
Idræt i dagtimerne
Tlf: 75 72 05 11
Mail: info@iidvejle.dk
 
Se folderen om FC Demens her

Har du en psykisk diagnose? Så kom og vær med i vores nye selvhjælpsgruppe

Selvhjælpsgruppen er for mennesker med psykiske diagnoser i alle aldre. I vores gruppe er intet tabu. Her er ingen problemer for store eller for små… og her har alle prøvet en hel del. Her er plads til udveksling af erfaringer, sparring og en rigtig god snak. Kom og mød dit ”spejlbillede” i den virkelige verden.   

Sted: Foreningernes Hus, Vissingsgade 31, 1 sal, Vejle, lokale 3. 
Start: Onsdag den 9. august 2023, kl. 10 – 12, herefter hver 14. dag, onsdage i ulige uger.
Tilmelding: Gruppen har løbende optag, så du er også velkommen til at henvende dig efter startdato. Vær OBS på at deltagelse kræver tilmelding. Der vil være en tovholder på gruppen. 
 
Kontakt: Mariann Doherty, Selvhjælpskoordinator, Foreningernes Hus: 41 52 60 83, Rikke, gruppeansvarlig: 29 83 00 79 eller Line, gruppeansvarlig: 30 64 72 59.
 
OBS: En selvhjælpsgruppe må ikke forveksles med decideret behandling og vi kan derfor ikke optage medlemmer med et aktivt misbrug og/eller et behov for akut hjælp.  
Billede af forskellige hænder der mødes i midten ag billedet
Læs mere her

Ny netværksgruppe: Naturens Netværk

 Har du haft stress og/eller været igennem en anden livskrise, der har udfordret dig psykisk? Så kom og vær med i vores netværksgruppe “Naturens Netværk” og mærk naturens helende effekt på krop og sind.

Alle ved vi at vi skal gå vejen selv hver især, men vi skal ikke gå den alene. Hertil er ”Naturens Netværk” muligheden, hvor vi skaber og frigiver ny energi.

Vi er en gruppe mennesker der mødes i naturen og tager udgangspunkt i 6 mentale værktøjer og skaber måder, hvor vi med træning af sindet styrker det mål, som er aktuelt for den enkelte.

Som supplement skaber vi også et frivilligt netværk på Messenger, hvor vi deler information, stiller spørgsmål, deler wins og udfordringer.

Mødegange og start: Onsdage fra kl. 17.00 til 18.30 i Store Grundet Sundhedsskov, Vejle - ved Moster Karens Fold. Første gang den 9. august. Vi har rullende optag. Det er gratis at deltage.

Tovholder: Netværksgruppen ”Naturens Netværk” har Susanne Skjoldborg som frivillig tovholder og facilitator. Susanne har selv prøvet at være sat ud af spil fysisk og psykisk, og er selv flittig bruger af skov og strand.

Tilmelding: Tilmelding og/eller spørgsmål til tovholder Susanne på tlf: 61721588 eller mail: susanneskjoldborg@icloud.com
 
Flok der vandrer i efterårsskov
Læs mere her

Tarteletfest 2023: Skal din forening med?

Igen i år er der tarteletfest i uge 45. Det er en særlig mulighed for dig og din forening. Med en tarteletfest kan I nemlig:  
  • Invitere nye ind i fællesskabet
  • Vise jeres fællesskab frem
  • Pleje relationen til dem, der allerede er med
Som forening har I mulighed for at søge midler til jeres fest. Det og andet praktisk kan I læse mere om her:   www.aktivsammen.vejle.dk/tarteletfest 
 
Mange hænder holder et fad med tarteletter
Læs mere om Tarteletfest 2023

Bliv klogere på bevægelse

Bevæger du dig nok? Det spørgsmål kan du blive klogere på sammen med Vejle Kommune.  
 
På aktivsammen.vejle.dk har vi nemlig samlet Sundhedsstyrelsens anbefalinger for bevægelse for 60+årige.  
 
Samtidig kan du her finde et fællesskab eller inspiration til at træne selv.  Det er nemlig vigtigt, at vi bevæger os – på vores måde.  
 
Billede af ældre der løber
Læs mere om bevægelse her

Fortælletrangen er stor i Røde Kors i Vejle

I foråret iværksatte Røde Kors i Vejle et nyt initiativ – nemlig Fortæl for livet.   Her deler borgere historier fra arbejdslivet, ungdommen og meget andet. Og det har vist sig at være populært, for hvor man regnede med 4-6 deltagere i hvert hold, er der nu oprettet to med 13 deltagere i hver.  
 
Billede af ældre, der sidder omkring en der fortæller
Læs mere om Fortæl for livet

Tid til nyt - kurser, rapporter og puljer

Kom med på Velfærdsteknologimessen

Se og hør om de velfærdsteknologier, vi arbejder med på handicap-, psykiatri-, senior- og sundhedsområdet for at give dig som borger eller medarbejder en bedre hverdag.

Messen er for alle. Du er velkommen, hvad enten du er borger, pårørende, politiker, studerende, medlem af et råd eller en forening eller ansat. Og det er helt gratis at deltage.

Messen består af en række stande, hvor medarbejdere fortæller om og deler sine erfaringer med teknologierne. Du kan for eksempel opleve teknologier til borgere med demens, prøve Virtual Reality briller, få en tur i en handicapvenlig cykel og høre om AktivSammen - en portal til at finde fællesskaber. Herudover kan du høre om rådenes arbejde og deltage i konkurrencer om lækre præmier.  
Tilmelding skal ske på Vejle Kommunes hjemmeside eller ved at ringe til Udviklingskonsulent Sarah Munk på tlf. nr. 24 37 15 43.                      
Tid og sted: Den 21. september, kl. 14.30-17.30, Spinderihallerne, Spinderigade 11, 7100 Vejle   
 
 
  
Læs mere om Velfærdsteknologimessen

Kender du Fritidsportalen?

I Fritidsportalen kan du finde foreninger i Vejle Kommune, søge tilskud, booke en facilitet og rette dine foreningsoplysninger. Der er over 200 foreninger i Foreningsregistret, der tilbyder mange forskellige aktiviteter. 

Du kan også søge puljer, bl.a.  

  • Aktivitetsmedlemstilskud
  • Folkeoplysningsudvalgets Udviklingspulje
  • Leder- og Instruktøruddannelse
  • Lokaletilskud
  • Kulturpuljen
 
Få adgang til Fritidsportalen her

Sådan rekrutterer I nye bestyrelsesmedlemmer. Gratis webinar

Hvad gør I, hvis I ikke kan få nogen til at stille op til de ledige pladser i bestyrelsen eller I ikke kan indfange nye med de rette kompetencer I mangler?
 
Det er velkendte udfordringer for mange foreninger, der særligt dukker op lige inden årets generalforsamling. På dette webinar, som varer en time, får du tips, inspiration og redskaber til at rekruttere nye medlemmer til jeres bestyrelse.
 
Webinaret er gratis og åbent for dig, der er frivillige eller ansat i en frivillig social organisation, et frivilligcenter, en forening eller initiativ, som udfører frivilligt socialt arbejde. Du er fx bestyrelsesmedlem i en forening, eller måske er du ansat som leder og skal understøtte bestyrelsen under et kommende generationsskifte.
 
Tid og sted: 3. oktober 2023, kl. 13:00–14:00
Online deltagelse på ZOOM
Tilmelding senest 
 
Billede af pc med teksten webinar
Læs mere om webinaret og tilmeld dig her

Redaktion

Frivilligkoordinator Anne Birgitte Hundahl, anbhu@vejle.dk, tlf. 24 90 67 92