Ungeuniverset
Se nyhed i din browser

Denne måned i Ungeuniversets nyhedsbrev

  • Vi inviterer til netværksmøde i UngeUniverset 29. januar
  • LIFT-projektet hjælper unge ud af ensomhed
  • Ny UngeCafé med hyggelige aktiviteter på programmet
  • Online mindfulness-forløb starter 14/1
  • Lær at tackle angst og depression - forløb for unge starter snart
  • Spændende vidensvitaminer og begivenheder
God læselyst!
 
 

Netværksmøde i Ungeuniverset 29. januar

Vi holder årets første netværksmøde 29. januar hos FGU i Vejle fra kl. 14 -16.15.
 
Alle, der arbejder med unge og trivsel, professionelt eller frivilligt, i Vejle Kommune, er meget velkomne!
 
Vi ses til en spændende eftermiddag, hvor der også bliver plads til at netværke og få en rundvisning på FGU.
 
Tilmeld dig ved at sende en mail til Marianne Neerholt på manee@vejle.dk.
 

Lift-projektet hjælper unge ud af ensomhed

Igennem de sidste par år har vi i Vejle Kommune været en del af Mary Fondens projekt Lift - unge ud af ensomhed. Sammen med Ballerup og Esbjerg kommuner, forskere, fonde og civilsamfundet arbejder vi med Mary Fonden for bordenden med at lave systematisk opsporing af ensomme unge i alderen 16-20 år.
 
3 elever i hver klasse er svært ensomme
Desværre viser analyser, at 22% af alle 16-24 årige føler sig svært ensomme – hvilket svarer til, at der i en gennemsnitlig klasse sidder tre unge mennesker, der kæmper med svær ensomhed. Vi ved fra forskning, at svær ensomhed kan gå hårdt ud over både helbred og livskvalitet og kan derfor risikere at trække lange spor ind i de unges voksne liv.
 
Projektet arbejder i tre trin:
 
  1. Opsporing af de unge, der føler sig ensomme, men som ikke selv opsøger hjælp.
  2. Lift-vejledere inviterer de unge til samtale og guider videre til et relevant tilbud eller fællesskab.
  3. De unge ledes over i varige fællesskaber - samtidig med, at vi bidrager til, at de etablerede fritidsfællesskaber bliver bedre til at rumme ensomme unge.
Opmuntrende resultater
De foreløbige resultater er lovende:
 
  • Vi får via opsporingsværkstøjet fat i de unge, der oplever svær ensomhed.
  • De unge føler sig set, mødt og hjulpet i mødet med Lift-vejlederne.
 
Vil du vide mere om Lift-projektet?
Så kontakt Marianne Neerholt på tlf. 23 74 52 64 eller manee@vejle.dk eller Bettina Brunthaler på bettb@vejle.dk.


Læs mere om LIFT her
 
 

Kakaomandag - ny UngeCafé med hyggelige aktiviteter på programmet

Kakaomandag er et åbent formiddagsfællesskab hos Ungekulturhuset Værket hver anden mandag fra kl. 10-12 for unge, der har lyst til at have et fast mødested, og som ønsker at udvide deres sociale netværk.

Husets pædagog og imødekommende, frivillige caféværter vil være deltagende og klar til at igangsætte aktiviteter som brætspils-dueller, kreative udfoldelser, meditative stunder og samtale-lege!
Sådan deltager man
Hvis du kender en ung, der har lyst til at deltage, skal vedkommende sende en SMS til 1910 med teksten UNIVERSET. Så ringer vi hurtigst muligt for at afklare, om Ungecaféen er et godt match.
 
Vi hjælper med at finde vej
Der kan være mange grunde til, at det kan være svært at komme afsted til en aktivitet første gang. Én af dem kan være, at det er uoverskueligt at finde vej. Derfor har vi nu lavet videoer, der viser vej til hver af de tre lokationer, hvor vi holder UngeCafé.
Se alle vores ungecaféer og vejviser-videoer her
 

Lær at tackle angst og depression - nye forløb starter snart

I det nye år starter vi igen det populære forløb for unge: Lær at tackle angst og depression:
 
  • Forløb for 20 - 25-årige starter 23. januar
  • Forløb for +25-årige starter 23. januar
  • Forløb for 15- 19-årige starter 18. februar
 
Forløbet er målrettet unge, som oplever tristhed, træthed, uro, tankemylder eller nervøsitet, og som måske har svært ved at klare uddannelse, arbejde eller at være sammen med andre.
 
Det er gratis at deltage, og man mødes over 7 uger i en lille gruppe på max. 12 deltagere.
 
Underviserne har selv haft angst eller depression inde på livet og har taget en instruktøruddannelse gennem komiteen for Sundhedsoplysning.
Læs mere om Lær at tackle angst og depression

V I D E N S V I T A M I N E R

Ny underviserportal om køn, krop og seksualitet

Sex & Samfund har udviklet inspirationsmateriale til undervisere, som skal klæde dem godt på til seksualundervisning - som er blevet obligatorisk på FGU i skoleåret 2024/2025.
 
Undervisningsmaterialerne er tiltænkt tre fag på FGU:
  • Identitet og medborgerskab
  • PASE (privatøkonomi, arbejdslære, samarbejdslære og erhvervslære)
  • Omsorg og sundhed
- men kan sikkert også bruges i andre undervisningssammenhænge.
Besøg portalen
 

2-dages kursus om ABC for mental sundhed

Københavns Universitet (KU), Center for Forebyggelse i praksis (CFP, KL), Psykiatrifonden og DGI afholder tirsdag d. 29. og onsdag d. 30. april 2025 kurset Styrk din rolle som ABC-koordinator.

Formålet med kurset er at inspirere og styrke dig i dit arbejde med ABC for mental sundhed, ved at give dig viden og mulighed for at arbejde med at omsætte denne viden til praksis i rollen som ABC-koordinator.

Kurset bliver afholdt tirsdag d. 29. og onsdag d. 30. april 2025 DGI-huset, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle
Læs mere om kurset her
 

Konference om frivillighed 12. marts

Vil du være med til at styrke samarbejdet mellem civilsamfundsorganisationer og offentlige instanser? Så deltag i konferencen "Frivillighed og velfærd 2025 - fra ambition til virkelighed", som er arrangeret af Social- og Boligstyrelsen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, KL og Komponent.
 
NB: Tilmeldingsfristen er den 17. januar.
 
Find program og tilmelding her
 
 

B E G I V E N H E D E R

29. januar: Netværksmøde i Ungeuniverset, FGU Vejle
Næste netværksmøde i Ungeuniverset bliver 29. januar kl. 14-16. Temaet er kommunikation af tilbud til unge, og FGU i Vejle er værter. Alle, der arbejder med unge og trivsel, både kommunalt ansatte, undervisere, civilsamfund og andre er meget velkomne. Se mere ovenfor.
 
29. januar: Caspar Eric i Den Lave Højskole, Bygningen i Vejle
Mød Caspar Eric, der skriver skarpe poetiske tekster om hans liv med en krop, der er udfordret af cerebral parese. Syng fællessang og deltag i spændende workshops. For unge fra 15 - 35 år og deres evt. støttepersoner.
Se begivenheden på facebook
 
14. februar: Åbningsfest i Ungekulturhuset Værket, Vejle
Kom med, når Værket inviterer til festlig åbning af deres nye lokaler. Flere detaljer bliver annonceret på deres sociale medier snart.
 
12. marts: Konference: Frivillighed 2025, Odense
Vil du være med til at styrke samarbejdet mellem civilsamfundsorganisationer og offentlige instanser? Deltag i "Frivillighed og velfærd 2025 - fra ambition til virkelighed". En konference arrangeret af Social- og Boligstyrelsen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, KL og Komponent. Tilmeldingsfrist er 17. januar!
Læs mere og tilmeld dig her
 
29. - 30. april: Styrk din rolle som ABC-koordinator i arbejdet med ABC for mental sundhed, Vejle
Københavns Universitet, Center for Forebyggelse i praksis, Psykiatrifonden og DGI afholder tirsdag d. 29. og onsdag d. 30. april 2025 kurset Styrk din rolle som ABC-koordinator. Formålet med kurset er at inspirere og styrke dig i dit arbejde med ABC for mental sundhed.
Læs mere om kurset her
 
 
 

Har du en historie eller nyhed til næste nyhedsbrev?

Så send den gerne til rssen@vejle.dk.
 
I nyhedsbrevet deler vi nyt om tilbud, kurser og viden inden for unge og trivsel.
 
Har du en kollega, som kunne have glæde af nyhedsbrevet, så kan han/hun tilmelde sig nyhedsbrevet her: Nyhedsbrev - UngeUniverset