Ungeuniverset
Se nyhed i din browser

Denne måned i Ungeuniversets nyhedsbrev

Så er vi tilbage fra sommerferie med masser af spændende nyt til dig, der arbejder med unge og trivsel:
  • Nu starter vi igen opsporing af unge, der oplever ensomhed
  • Lift-projektet tager til Christiansborg
  • RESET - gruppeforløb for unge med tankemylder
  • Brug naturen til at hjælpe unge til trivsel
  • Tema-eftermiddag med perspektiver fra Trivselskommissionen
  • Har du en god projektidé? Søg HJMV Fonden!
  • Lær at tackle angst og depression starter snart
  • Mød et fællesskab: Skaberiet
  • Masser af vidensvitaminer og begivenheder
Rigtig god læselyst!
 
 

Nu starter vi igen opsporing af unge, der oplever ensomhed

Så er vi igen klar til at starte opsporing af unge, der oplever ensomhed, som en del af projektet Lift - unge ud af ensomhed.
 
Dette skoleår besøger vi Ungdomscenter Vejle, SOSU-skolen, Rosborg Gymnasium, FGU, Jobcenteret og Campus Vejle HF. Her skal unge svare på et spørgeskema om ensomhed. Og de unge, der viser tegn på svær ensomhed bliver tilbudt hjælp fra en Lift-vejleder.
 
Vil du være med til at sætte større fokus på ensomhed og hjælpe unge ud i fællesskaber?
Så kontakt Marianne Neerholt på manee@vejle.dk eller tlf. 23 74 52 64, eller Bettina Brunthaler på bettb@vejle.dk eller tlf. 24 96 47 62.
 
Nysgerrig på de foreløbige resultater? Læs evaluering af Lift her
 

Lift i fokus på Christiansborg

Lift - unge ud af ensomhed, er på dagsordenen, når Folkebevægelsen mod ensomhed holder konference på Christiansborg den 25. september. Vi er selvfølgelig med, og deler vores erfaringer med at opspore unge, der oplever ensomhed, og guide dem til varige fællesskaber. 
 
Konferencen er pt. udsolgt, men du kan skrive dig på venteliste.
Læs mere om konferencen hos Folkebevægelsen mod ensomhed
 

RESET - når tankerne larmer

Kender du en ung mellem 15 og 18 år, der føler sig stresset, har tankemylder, uro i kroppen – eller en stærk indre kritiker?
 
Så kan du anbefale gruppefoløbet RESET, som starter den 6. oktober hos De Åbne Rådgivninger i Vejle.
 
I forløbet arbejder de unge bl.a. med:
  • at forstå og håndtere tankemylder og stress.
  • hvordan man kan berolige en urolig krop.
  • at blive opmærksom på den indre kritiker – og finde en venligere stemme i stedet.
  • naturen som et aktivt redskab til ro og balance.
 
Unge kan få mere information eller tilmelde sig ved at sende en mail til dachr@vejle.dk eller ringe på tlf. 23 65 42 87.
 

Brug naturen til at hjælpe unge til trivsel

Vi har nu gennemført to runder naturuddannelse for jer, der ønsker at inddrage naturen i arbejdet med børn og unges trivsel.
 
Videoen her giver et indblik i, hvad deltagerne har lært.
Er du også interesseret i at lære om koblingen mellem natur og mental sundhed, så kan du kontakte Marianne eller Bettina fra Lift-projektet:

Invitation: Tema-eftermiddag med perspektiver fra Trivselskommissionen

 
Er du ansat i Vejle Kommune? Så er du inviteret til den første af flere tema-eftermiddage hos Børn og Unge, som foregår den 17. september fra 16.00-18.00 i Spektrum i Vejle.

Her vil Rasmus Meyer, formand for Trivselskommissionen, dele hans tanker om kommissionens anbefalinger.
Læs mere og tilmeld dig i Plan2Learn (for ansatte i Vejle Kommune)
 

Har du en god projektidé? Søg HJMV Fonden

Hanne Jensen & Martin Vestergaard Fonden er sat i verden for at bidrage til at skabe mærkbar forandring for dem, der har allermest brug for det.
 
Fonden støtter projekter indenfor disse områder:
  • Børn og unge i sårbare positioner (herunder mental sårbarhed og støtte til pårørende)
  • Styrkelse af børns færdigheder (matematik, læsning, digital dannelse, fysisk udfoldelse)
  • Fokus på oversete sygdomme – forebyggelse, behandling og øget livskvalitet (herunder mental trivsel)
  • Områder med afsæt i frivilliges indsats for at støtte til selvstændighed, håb for fremtiden og fællesskaber
Ansøgningsfrister i resten af 2025 er 29. august og 18. november.
 
Har du spørgsmål? Kontakt fonden på info@hjmvfonden.dk eller læs mere på hjemmesiden.
Besøg Hanne Jensen og Martin Vestergaard Fondens hjemmeside
 

Lær at tackle-kurser for unge starter snart

Vores populære kurser, Lær at tackle angst og depression, starter snart op igen:
  • Forløb for 15 - 20-årige starter den 9. september
  • Forløb for 20 - 25-årige starter den 28. august
Kurserne ledes af unge frivillige, der selv har haft angst og depression inde på livet, og som har gennemført en instruktør-uddannelse. Unge inviteres til en forsamtale inden kursusstart.
 
Det siger andre om kurset:
  • Kurset gjorde, at jeg nu ved, hvad jeg skal gøre, når jeg kan mærke, at jeg er ved at få det dårligt psykisk, og det hele bare er skræmmende.
  • Kurset er grunden til, at jeg kom i gang med min uddannelse. Fordi jeg turde tage chancen. Jeg havde aldrig turdet uden kurset.
  • Fællesskabet har været fedt og nu har jeg lært, hvad det hele handler om. Vi har grinet meget sammen.
Læs mere om Lær at tackle angst og depression for 15 - 25-årige
 

F Æ L L E S S K A B

I de næste nyhedsbreve sætter vi fokus på vores mange trygge og inkluderende fællesskaber. Der er nemlig mange fællesskaber derude, som er dygtige til at byde nye unge velkomne og få dem til at føle sig hjemme.
 
Et eksempel er Skaberiet, som du kan møde her:
 
 
Vores fællesskabskoordinatorer står altid klar til at hjælpe unge med at finde det helt rigtige fællesskab for dem. Unge kan sende en SMS til 1910 med teksten UNIVERSET, for at blive ringet op af en fællesskabskoordinator.
 
Find flere trygge fællesskaber her
 

V I D E N S V I T A M I N E R

Bliv gladere og lev længere - sociale relationer betyder alt

Forskning viser, at det at bruge tid med venner, familie, kollegaer og at være aktive i vores lokalsamfund har afgørende betydning for vores sundhed og trivsel. Sociale relationer gør os simpelthen gladere og forlænger vores liv.
Læs mere hos Real Dania

Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner

VIVEs trivselsundersøgelse 2025 kortlægger børn og unges trivsel på mange områder, bl.a. skolegang, mental og social trivsel, familieforhold, udsathed og risikoadfærd - og forholdene for de børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.
Læs mere om rapporten hos VIVE
 

B E G I V E N H E D E R

 
26. august: Unge/ trivselsevent med pizza - for unge i AABs boliger, Vejle
AAB inviterer alle unge i deres boliger til hygge og brainstorm på, hvordan de sammen kan fremme unges trivsel. Foregår kl. 13.30-15.00 i fælleslokalet i AAB Løget (Kvartershuset, Løget Høj 2 A, Vejle).
 
For mere information kontakt Jannie Knudsen på tlf. 71 78 61 11 eller jk@jk-konsulentservice.dk.
 
4. - 6. september: Folkemødet Mental Talk i Herning
Konference og folkemøde om mental sundhed: Oplev berigende samtaler og bliv klogere på store trivselsemner. 
Læs mere om Mental Talk her
 
17. september: Tema-eftermiddag med perspektiver fra Trivselskommissionen
Er du ansat i Vejle Kommune? Så er du inviteret til den første af flere tema-eftermiddage hos Børn og Unge, som foregår den 17. september fra 16.00-18.00 i Spektrum i Vejle.
Læs mere og tilmeld dig i Plan2Learn (for ansatte i Vejle Kommune)
 
25. september: Ensomhedskonference på Christiansborg med Folkebevægelsen mod ensomhed
Lift-projektet er på dagsordenen, når Folkebevægelsen mod ensomhed holder konference på Christiansborg. Vi er med, og deler vores erfaringer med at opspore ensomme unge og guide dem til varige fællesskaber. NB: Konferencen er pt. udsolgt, men du kan skrive dig på venteliste.
Læs mere om konferencen hos Folkebevægelsen mod ensomhed
 
9. oktober: Senfølger efter seksuelle overgreb - viden og undervisning med Camille Darre, Børne og Unge Center Vejle Fjord
Camille Darre, medstifter af Institut for seksuelle overgreb, giver en dybere forståelse af de komplekse psykologiske, fysiske og sociale senfølger, som seksuelle overgreb kan medføre. Hør også om behandlingsmuligheder og hvordan man gennem empati og støtte bedst kan vise sin forståelse og omsorg for én, som har oplevet seksuelle overgreb.
Læs mere hos CESA, Center for Socialt Arbejde
 
27. november: Pædagogiske veje til trivsel på ungdomsuddannelserne, konference hos CeFU, København
Kom med, når CeFU stiller skarpt på, hvordan man kan arbejde med trivsel i praksis. Konferencen tager afsæt i et treårigt forsknings- og udviklingsprojekt, hvor CeFU sammen med 70 lærere på 14 ungdomsuddannelser fordelt rundt omkring i landet har arbejdet med at udvikle praksis og viden om trivselsarbejde. En viden, som er samlet i en bog, der offentliggøres samme dag, og som alle deltagere får med hjem.
Læs mere om konferencen og tilmeld dig
 
 
 

Har du en historie eller nyhed til næste nyhedsbrev?

Så send den gerne til rssen@vejle.dk.
 
I nyhedsbrevet deler vi nyt om tilbud, kurser og viden inden for unge og trivsel.
 
Har du en kollega, som kunne have glæde af nyhedsbrevet, så kan han/hun tilmelde sig nyhedsbrevet her: Nyhedsbrev - UngeUniverset